Classical DrawingClassical Drawing

Kurser i klassisk tegning

The Drawing Academy tilbyder tegnekurser af høj kvalitet og har gjort det siden 1997. Der kræves ingen forudsætninger for at blive optaget på The Drawing Academy’s kurser, som af mange bruges som springbræt til en karriere i den kreative branche.

Vores undervisning bygger især på de gamle barok- og renaissancemestres metode, men vi er også inspireret af russisk akademisk tegning og amerikanske animatorer. Det betyder, at vores elever både lærer at tegne skitser og croquistegninger fulde af liv og at arbejde længe på detaljerede tegninger. Under ledelse af Artem Alexev, som har en phd fra Skt. Petersborg Akademi for Kunst og Design, har The Drawing Academy med årene udviklet sig til at være det ideelle sted at udvikle sine evner inden for klassisk tegning.

TDA Klassisk - semesterkursus
TDA klassisk giver et solidt fundament for en kreativ karriere inden for design, reklame, arkitektur, animation, m.m. De studerende lærer her den klassiske tegnings grundprincipper inden for disciplinerne croquis, langtidsstudier og skitser med et stærkt fokus på menneskekroppen. Ca. 2/3 af de studerende på bacheloruddannelserne på The Animation Workshop har taget semesterkurset på The Drawing Academy.

TDA Arkitektur - semesterkursus
Som noget nyt udbyder The Drawing Academy i efteråret 2017 et semesterkursus med fokus på arkitekturtegning. Kurset er for alle, der gerne vil blive bedre til at tegne med udgangspunkt i arkitektur, og kan bruges som forberedelse til arkitektskolernes optagelsesprøver. Undervisningen består af intens tegneundervisning på The Drawing Academy, arkitekturrelaterede gæstelærerworkshops og ekskursioner.

NYT TDA Engelsk supplement - supplement til TDAs semesterkurser
Dette kursus er et tre måneder langt tillæg til TDAs semesterkurser ”Klassisk” eller ”Arkitektur”. Det er tiltænkt studerende, som har brug for at forbedre deres niveau i engelsk for at kunne studere på en engelsksproget bacheloruddannelse i Danmark.

Weekendkurser
Vi tilbyder weekendkurser om forskellige tegnerelaterede temaer. De aktuelle kurser er beskrevet under ”weekendkurser”.

Sommerkurser
Brug en uge af din sommerferie på The Animation Workshop med at lære om enten klassisk tegning, tegneserier eller animation sammen med andre, der har samme interesser. The Drawing Academy arrangerer hvert år sommerkurser for dig, som er interesseret i at få en forsmag på livet som studerende på The Animation Workshop eller bare gerne vil blive dygtigere til enten at tegne, animere eller lave tegneserier. Mange af deltagerne er meget unge, men alle aldersgrupper er velkomne.
 

Long Study Drawing 1 min film.

Mads Peter Brandstrup Speed Drawing
Mads Peter Brandstrup Speed Drawing
 

Klassisk tegning 1 min. film

Mads Peter drawing
Mads Peter drawing