TDA study environmentTDA study environment

Studiemiljø

De studerende tilbringer det meste af deres tid ved tegnebrættet i selskab med deres klassekammerater og lærer ...

... Men de er også en del af det kreative og internationale miljø hos The Animation Workshop, som skabes af alle de mennesker, studerende, kunstnere, lærere og fagfolk inden for animationsbranchen, der studerer eller arbejder her.

I løbet af semestret laver The Animation Workshop forskellige arrangementer, hvor alle på tværs af afdelinger opfordres til at deltage. Som studerende har du mulighed for at møde spændende mennesker fra hele verden, som arbejder inden for mange forskellige områder af den visuelle og kreative verden.

Nogle af disse arrangementer og aktiviteter er en del af ”Soft Value”-programmet. Programmet skifter fra semester til semester, men byder normalt på en række fysiske aktiviteter såsom morgendans, yoga, tai-chi, fodbold, basketball og badminton. Også filmaftener, præsentationer, fredagsbarer og fester er en regelmæssig del af programmet. Det er gratis og frivilligt at deltage i aktiviteterne. Mere om ”Soft Value”-programmet

Programmet er baseret på ideer og opfordringer fra de studerende, og de fleste aktiviteter organiseres af de studerende selv.

Høgni pub
Høgni pub er stedet, hvor The Animation Workshop holder fester, slapper af, udstiller kunst, holder uformelle møder og hygger. Der er fest i Høgni hver anden fredag, som regel med et eller andet tema. De studerende er ansvarlige for tilrettelæggelsen, og klasserne skiftes til at stå for forberedelserne. Der er også et festudvalg, hvor eleverne kan deltage, hvis de ønsker at være mere involverede i de begivenheder, der foregår i Høgni.