Shrug WorldsShrug Worlds

Shrug Worlds

Spil af Alina Constantin (Belgien/Danmark)

Alina har arbejdet som baggrunds- og concept kunstner, instruktørassistent, AfterEffects Rigger, 2D animator og storyboard assistent på selvstændige kortfilm, kommercielle serier og produktioner af spillefilmslængde rundt omkring i Skandinavien. Derudover har hun været involveret i diverse aktiviteter hos det økologiske fællesskab i Danmark siden 2009, deltaget i professionelle træningskurser og medvirket i en Masterclass ved Animation Workshop i Viborg i 2011. Alinas nyeste projekt er udviklingen af tre spilprototyper, baseret på hendes univers ”Shrug Worlds” med støtte fra Open Workshop.

Selvom Alina Constantin er født i Belgien, flyttede hun til Californien, hvor hun voksede op indtil hun tog tilbage til Europa i 1997. Hun dimitterede fra Graphic Art High School i Paris i 2004, og modtog et diplom i 2D animation fra ESAAT i Roubaix i 2006. Alina fort-satte med at studere animation ved HIVOLDA i Norge, hvor hun færdiggjorde en Bache-lor i Animation. Her animerede and instruerede hun sin første kortfilm, en 7 minutters lang animeret fortælling kaldt Shrug.

Historien for de tre spilprototyper er baseret på Shrug verdenen, hvor selvom harmoni kan gå i stykker, er der altid en løsning når man arbejder sammen. Shrugs er mærkelige skabninger, der skifter form i harmoni med deres ø og dennes miljø. Når tidevandet stiger gror Shrugs vinger og er i stand til at flyve væk, mens de ved lavt tidevand vender tilbage til deres ø og deres mere jordlige form. En skæbnesvanger dag bliver balancen dog brudt, da naturen elementer begynder at gå i stå i stedet for at være i kontakt bevægelse. Da Shrugs’ samhørrighed bliver svagere på grund af denne udvikling, bliver de nødt til at stå sammen og få naturen til at vågne op igen.

Artworket er produktionsbilleder fra den første prototype, et atmosfærisk platformspil ved navn ”Shrug Tides”. Alina har for nyligt modtaget udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut via Spilordningen.