William Bang, TDA PortolioWilliam Bang, TDA Portolio

Kursusindhold

TDA Portefølje består af en lang række workshops til temaer, som er relevante for ansøgere til hhv. BA i Karakterdesign, BA i Computer Graphic Arts og BA i Grafisk Fortælling.

Der er planlagt følgende workshops:
  • Storytelling og storyboard
  • Karakterdesign
  • Tegning – gesture drawing, korte studier, perspektiv mm
  • Tegneseriesprog/skrivning
  • Drama
  • Baggrundsdesign
  • World Building

Lige op til deadline for aflevering af porteføljet er der individuel vejledning i stedet for workshops, da det på dette tidspunkt vil være meget forskelligt, hvad den enkelte har brug for. Bemærk også at nogle af de nævnte workshops vil ligge samtidig, da der sommetider er planlagt et CG-spor, at CA-spor og et GS-spor. Men to fag, som er relevante for den samme bachelor vil ikke ligge samtidig.

Hver fredag er der klassisk tegning samt foredrag om kunst, film og tegneserier. Undervisningen foregår mandag-fredag, alle dage kl. 09-15.

Som udgangspunkt arbejdes der analogt, men det kan til nogle workshops give mening at arbejde digitalt, ligesom det ofte vil være en fordel at udarbejde dele af porteføljet digitalt. Skolen stiller ikke computere til rådighed, så det er en god ide selv at medbringe en computer samt en Wacom tablet el. lign. Dette er dog ikke noget krav, og der er stillet nogle få computere til rådighed i fællesarealerne, som kan bruges til scanning af tegninger mm.