Samurai on TigerSamurai on Tiger

Erhvervspraktik

The Animation Workshop føler både en stor forpligtigelse og lyst til at hjælpe med at uddanne morgendagens arbejdskraft. Derfor tilbyder vi forskellige former for praktikpladser til folkeskoleelever samt elever på erhvervs- og ungdomsuddannelse..

The Animation Workshop tilbyder folkeskoleelever muligheden for at komme i praktik som ’studerende’ i en uge på Karakteranimatorlinjen.

I løbet af det én uge lange besøg vil eleverne følge vores studerendes oplæg og blive tildelt grundlæggende animationsøvelser. Som praktikant på The Animation Workshop er det nødvendigt at besidde en vis modenhed og kunne arbejde selvstændigt. Desuden skal man kunne tale og forstå engelsk, da vi har studerende fra hele verden og al undervisning foregår på engelsk.

Vi har 8-10 pladser per semester. Ansøgningsprocessen for efterårssemestret (september-december) åbner i juni med deadline 15. august. Fra oktober er det muligt at søge om erhvervspraktikpladser i forårssemestret (januar-juni), deadline 15. november.

Er du interesseret i at deltage i programmet, så kan du ansøge om det online her. Bemærk at vi kun kan tilbyde erhvervspraktik i de angivne uger og tildeler dem efter først til mølle-princippet.

Inden for to uger efter ansøgningsfristen vil en ansat på The Animation Workshop kontakte dig for at bekræfte eller afvise din ansøgning (hvis der ikke er plads). Efter bekræftelsen vil du få en mail med alle de praktiske oplysninger, du får brug for til dit skolepraktikophold.

Hvis alle uger er overtegnede, vil du blive skrevet på ventelisten og kontaktet i tilfælde af afbud.