Illustration fra Der Ritt auf dem SeepferdIllustration fra Der Ritt auf dem Seepferd

Semesterstruktur

VARIGHED


Hele kurset: 18 uger
Tegnemodulet: 6 uger
Visualiseringsmodulet: 12 uger
Datoer står under "Fakta om kurset"

TEGNING, 10 ECTS
Forbedr dine tegneevner markant på kun 6 uger!
Vi tilgår tegning som et håndværk, som du vil lære gennem kortere og længere studier af menneskekroppen samt andre øvelser. Du lærer en specifik tegnemetode baseret på fundamentale æstetiske principper fra barokken og renæssancen, såsom form, konstruktion og komposition. Arbejdet med tegningens fundamentale principper vil ikke kun forbedre dine evner indenfor klassisk tegning, men også indenfor andre visuelle udtryksformer.

VISUALISERING, 20 ECTS
Sprudler du med ideer? Lær at visualisere dem gennem tegning!
Gennem en kombination af forelæsninger, øvelser og personlige projekter vil du arbejde med forskellige aspekter af visualisering som farve, composition og design af visuelle elementer som karakterer og miljø. I slutningen af kurset vil du udarbejde et personligt projekt. Professionelle illustratorer, tegneserietegnere og andre visuelle professionelle vil guide igennem øvelserne og projekterne.

(ECTS er en talmæssig standard og angiver den arbejdsbelastning som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS bruges til at sammenligne uddannelsesniveau på tværs af den Europæiske Union og europæiske samarbejdspartnere. Et akademisk semester svarer til 30 ECTS points.)

Åben Uddannelse
Drawing & Visualization er et Åbent Uddannelsesprogram under Grafisk Fortælling på The Animation Workshop / VIA University College. Åben Uddannelse er en bred vifte af uddannelsesprogrammer tilbudt voksne, som ønsker at efter- og videreuddanne sig. Kurset er åbent for alle der har opfyldt optagelseskravene.

The Animation Workshop / VIA University College forholder sig retten til at aflyse kurset i tilfælde af for lavt deltagerantal eller hvis særlige omstændiger indtræffer.