Drawing & Visualization

Hvem?

Studerer du kunst, illustration, design, arkitektur eller lignende, eller arbejder du allerede med en af delene? Har du lyst til at dedikere et semester til at forbedre dine tegneevner markant? Så er “Drawing and Visualization” kurset for dig! Semesterkurset er en fremragende mulighed for at fokusere på tegning som et håndværk og som et kommunikationsredskab.

Hvornår?

Kurset “Drawing and Visualization” udbydes hvert forår. Du kan allerede nu melde dig til det næste kursus, der kommer til at foregå i foråret 2018!

Hvad?

Tegning
På tegnemodulet fokuseres der på tegningens tekniske aspekt. Tegning bliver tilgået som et håndværk, og du lærer specifikke metoder baseret på fundamentale principper såsom form, komposition m.m. Denne tilgang bygger på værker af renæssancen- og barokkens mestre som da Vinci, Michelangelo og Rubens.

Visualisering
Visualiseringsmodulet består af et antal kortere workshops og foredrag, hvor der fokuseres på forskellige aspekter af illustration og tegneserier. Her kan du forberede dig på at skabe dit personlige projekt I slutningen af semesteret. I foråret 2017 vil Visualiseringsmodulet bestå af nedenstående moduler. Der kan forekomme mindre ændringer i programmet for foråret 2018 men hovedindholdet ændres ikke.

Skitsebog - udforsking af den personlige stil - 1 uge
Kompositionsworkshop - 1 uge
Farveworkshop - 1 uge
Karakter- og miljøudviklingsworkshop - 1 uge
Visuelt koncept - 1 uge
Magasinillustration workshop - 1 uge
Bogillustrationsworkshop - 1 uge
Storytelling via mindre tegneserieprojekter - 2 uger
Personligt projekt - tegneserie og illustration - 3 uger

I det personlige projekt er det op til den studerende selv, at definere det område indenfor tegning de ønsker at arbejde med. Eksempler på projekter kan være at lave en serie af illustrationer eller en tegneserie evt. med forbindelse til den studerendes oprindelige fagområde. Det er også en mulighed at fokusere udelukkende på tegnehåndværket.

Tilgang
Vi tilgår generelt undervisningen praktisk og med en "hands-on" mentalitet. Det bør nævnes at alle på kurset vil blive forsynet med analoge materialer som papir, blyanter og maling. Imidlertid er du velkommen til at medbringe egen computer og udstyr og arbejde digitalt på de workshops hvori det giver mening og i dit personlige projekt.

Studieliv på The Animation Workshop/VIA University College
Når du studerer " Drawing & Visualization" er du en fuldtidstuderende på lige fod med de andre elever på The Animation Workshop / VIA University College. Dine dage bliver fyldt med undervisning, projektarbejde og feedback, frivillige aktiviteter som croquis, foredrag, sport og sociale events.

Undervisere
Underviserne er active professionelle fra illustrations-, tegneserie- og kunstverdenen. De er alle fremragende kunstnere og talentfulde i at videregive og undervise i deres håndværk.

 

Kontaktperson

Coordinator, Teacher
Maria Skov Pedersen is a coordinator at The Drawing Academy and Professional Training. Her education...
Telefon: +4587554944

Mere info
Maria.S

Tegning og Visualisering forår 2018 ansøg her


D&V teacher Artem Alexeev speaks!

Artem Interview
Artem Interview