Den Gyldne Kolibri

Den Gyldne Kolibri

Novellefilm i både 2D og 3D af Andreas Sørensen.

Projektet

Den Gyldne Kolibri er en kortfilm produceret af Open Workshop i samarbejde med Urban Paradise Productions, PlotPoint Films, Århus Filmværksted and støttet af Den Vestdanske Filmpulje.

Filmen handler om 12-årige Sarah, som tilbringer det meste af sin tid i sin fantasi. Hun har ikke nogle "rigtige" venner men derimod en masse imaginære, som hun leger meget med. Sarah skynder sig gennem skole og samvær med sine forældre for at tage på eventyr sammen med sine fantasivenner i haven. Sarahs forældre er klar over situationen og prøver ihærdigt at få hende til at få sig en "rigtig" ven – på hver deres måde.

Kortfilmen er en fortælling om en piges fantasiverden og hvordan den forholder sig til den rigtige verden, som hun burde leve i. Filmen stiller det store spørgsmål, om man skal droppe eller beholde sine fantasivenner, når man bliver voksen.

I Sarahs fantasiverden er karakterer og elementer animeret i såvel klassisk 2D som 3D animation. I skildringen af Sarah er visse optiske elementer blevet brugt for at få hende til at virke lille og løsrevet fra den virkelig verden.
Projektet har været længe undervejs og er stærkt præget af instruktørens barndom såvel som hans søster, der op til en sen alder levede mere i sin fantasi end i den virkelige verden.
Fortællingen er relevant både for børn og voksne, da den ikke kun skaber sympati for Sarah men også til en vis grad for hendes forældre og deres måde at håndtere Sarahs fantasiliv.

Kunstneren

Andreas Sørensen har levet det meste af sit liv udenlands, og han har derfor også tilbragt sine skoleår i udlandet. Andreas dimitterede som grafisk designer fra Medieskolen i Viborg i 2001 og senere som instruktør fra The National Film and Television School i London, England.
Den Gyldne Kolibri er Andreas’ femte film som instruktør, men han har også erfaring fra arbejde på andre film som bl.a. editor og visual effects artist. Den Gyldne Kolibri har givet Andreas mulighed for at samle sine forskellige evner i en film, der viser barnets univers i en imponerende visual effects kortfilm.

Filmens animation er lavet af Frederik Villumsen, Henrik Sønniksen og Peter Smith, der for nyligt blev færdiguddannede på The Animation Workshop.

 

Den Gyldne Kolibri
Den Gyldne Kolibri
Den Gyldne Kolibri