Robot

Undervisningen

Første år
Bachelorlinjen Computer Graphic Artist, også kaldet CG Artist, lærer de studerende at udvikle billeder med stor storytelling værdi ved brug af computer grafik som medie. BA-uddannelsen i Computer Graphic Art tager de studerende med ud på en rejse hvor de får mulighed for at udforske og udvikle deres kreative evner. Uddannelsen udfordrer deres viden inden for kunst, design og grafik og hjælper de studerende med at kommunikere visuelt på måder de endnu ikke vidste, var mulige.

De første 2 semestre på Computer Graphic Artist-uddannelsen handler primært om at få grundlagt en kunstnerisk praksis og de studerende gennemgår flere moduler indenfor design og concept art. De studerende introduceres for nye værktøjer og originale metoder, og bevæger sig langsomt ud over grænserne for mainstream computerkultur. Uddannelsen kommer omkring kunst- og designteori, samt historie og samtidskultur.

Udover kunstteori og praksis, kommer første års studerende på Computer Graphic Art uddannelsen igennem et grundigt træningsprogram i Maya® software og bliver fortrolige med de fleste områder af Maya® arbejdsprocessen. Efterhånden som de kommer igennem pensum, får de desuden erfaring i brugen af Adobe®. De studerende lærer hvordan de integrerer 2D og 3D elementer i deres projekter, samt at tage stilling til hvad der bør benyttes, ud fra det økonomiske aspekt, der ligger bag produktionen af en scene. Undervisningen er bygget op af moduler med projekter, som forener kunst- og designteorier med praksis. De studerende arbejder både individuelt og i grupper.

Andet år
På andet år af Computer Graphic Artist-uddannelsen bygger de studerende videre på det stærke grundlag de etablerede på første år af uddannelsen. Bedre samarbejdsrutiner indarbejdes gennem 3 hovedprojekter i løbet af året. 3. semester af uddannelsen, beror på et projekt, der skaber en grundlæggende studieskabelon og alle moduler i design- og konceptteori relateres til dette semesterprojekt. De studerende arbejder sammen med andre fra uddannelsen om at producere en filmtrailer. Hovedpunkterne på dette 3. semester er filmanalyse, art direction, samt forfinelse af deres kompetencer efterhånden som de bliver fortrolige med Maya® arbejdsprocessen og det samarbejde, der skal være i et animationsteam.

Professionelle fra animationsbranchen fungerer som undervisere. De støtter og vejleder de studerende med deres ekspertviden under karakter- og miljøopgaver. Disse praktiske øvelser giver de studerende en god fornemmelse for hvordan man arbejder i branchen og viser dem nogle typiske modeller inden for problemløsning som benyttes i industrien.

På 4. semester af uddannelsen arbejder de studerende med mere komplekse quadruped karakterer som de inkorporerer i et VFX-projekt gennem samarbejdet med studerende fra The Animation Workshops anden bachelorlinje, Karakter Animation.

Året afsluttes med en computerspilsproduktion i samarbejde med Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU). Her fungerer Computer Graphic Art studerende som Character Technical Directors, hvor de sørger for modellering og opsætning af karakterer i spillene. I form af idéudvikling, deltager de studerende på dette 4. semester desuden i forberedelser til deres bachelorprojekt, fx laver de udkast til historieforløb og drejebog, kinematografi, filmanalyse og idépræsentationer.

Tredje år
I løbet af det tredje studieår, mødes de studerende fra The Animation Workshops 2 bachelorlinjer Karakter Animation og Computer Graphic Artist, for at etablere produktionshold til bachelorprojekterne. Bachelorprojekterne kan bestå af film, spil, eller andre former for kreative foretagender. De studerende anerkender i arbejdsprocessen hurtigt værdien og udfordringen ved denne holdinddeling, og lærer at udvise gode samarbejds- og kommunikationsevner. Holdende planlægger og styrer i fællesskab tunge projekter og opdager hvor vigtigt det er at overholde fastsatte deadlines. Afgangsprojekterne giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for områder de selv finder spændende, samtidig med at de bidrager til den samlede teamdynamik. Afgangsprojektet er i høj grad med til at forberede de studerende til de krav de vil møde på arbejdsmarkedet kort efter dimissionen.

Derudover udarbejder de 3.årsstuderende løbende deres porteføljer og showreels. De får kyndig vejledning fra medarbejdere og undervisere i, hvordan de kan fremhæve egne kompetencer, når de skal søge om praktikplads og målrette deres jobansøgninger efter endt studie.

Fjerde år
På syvende og sidste semester er de studerende på Computer Graphic Artist-uddannelsen ude i et 3-måneders praktikforløb ved et produktionsstudie. Praktikforløbet er en unik mulighed for at de studerende kan få afprøvet deres evner og etablere dem selv i arbejdsmiljøet.

The Animation Workshop vedligeholder og udvikler et bredt netværk med animationsstudier verden over, som er interesserede i at arbejde med studerende fra skolen. Nogle af disse studier er listede herunder.

A. Film, DK
Mac Guff Ligne, FR
Cartoon Network, UK
Folimage, FR
Team To, FR
IO Interactive, DK
Double Fine Productions, USA
Telltale Games, USA
Cartoon Saloon, IR
Copenhagen Bombay, DK
Zinkia, SP
Ghost, DK
• Grin, SE
Framestore, UK
The Monk Studio, Thailand
Cinesite, UK
Aardman, UK
Fabulab, DK
Danmark’s Radio, DK

Når praktikforløbet er afsluttet, vender de studerende på Computer Graphic Artist-uddannelsen tilbage til skolebænken, for at forberede sig til eksamen og dimission. Eksamen afholdes af produktionschefer og professionelle censorer fra branchen og består af en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i de studerendes bachelorprojekt og opgave.

Forud for dimission, arrangerer The Animation Workshop rekrutteringsmøder med virksomheder, der overvejer at ansætte studerende fra skolen. Virksomhederne præsenterer deres organisation og viser både igangværende og kommende produktioner frem. De får desuden lejlighed til at møde de studerende ansigt til ansigt og se deres arbejde.

Som en del af dimissionsfesten inviterer The Animation Workshop de studerendes familier til screening af Bachelorfilm og projekter.

 

CGA First Year Reel 2010

CGA First Year Reel 2010
CGA First Year Reel 2010
 

CGA 2nd Year Reel 2010

CGA Second Year Class Reel 2010
CGA Second Year Class Reel 2010