3D CA MEDIA project

Boliginformation for kursister på 3D Karakter Animation

I forbindelse med dit Professional Training kursus i 3D karakteranimation på The Animation Workshop i Viborg tilbyder vi at arrangere bolig for dig.

Vi bestræber os på at finde boliger, der er møblerede, som ligger tæt på skolen og byen, og som giver mulighed for at bo sammen med andre voksne kursister fra samme kursusforløb.

Priserne ligger typisk på omkring 2.000 – 2.500 kr. pr. måned.

Du vil blive tilbudt en konkret bolig af koordinatoren på kurset i 3D karakteranimation, kort tid efter at du er blevet optaget. Der vil som regel være mulighed for, som et alternativ til det tilbud vi finder, at få værelse i kollegiebyggeriet Camp Logos lige ved siden af The Animation Workshop, hvor en stor del af skolens studerende bor. Du kan læse mere om de forskellige værelsestyper og deres indretning her.

Bemærk, at alle værelser i Camp Logos er møbleret med seng, sengebord, senge-lampe, rumdeler, skrivebord og stol. Inventaret er en del af det lejede og kan derfor ikke fravælges.

Du kan se de aktuelle priser for husleje og forbrug på de enkelte værelsestyper, og læse mere om fællesfaciliteter og hvilket inventar, der følger med værelset, her.

Ønsker du at orientere dig i det generelle boligudbud i Viborg, kan du klikke her:

www.ungbo-viborg.dk
www.boligviborg.dk
www.sctjoergenviborg.dk

Yderligere oplysninger om bolig i forbindelse med Professional Training fås ved henvendelse til:
 

Boligkoordinator

BAC og PRO assistent samt boligkoordinator
Bettina dimitterede fra Ålborg Universitet i 2004 med en kandidat i engelsk litteratur og Amerikansk...
Telefon: +4587554919

Mere info
Bettina Jensen